Psykoterapeuterne  Joan Nielsen  & Niels Steen Tvergaard      


 

Velkommen

Terapi

Individuel terapi

Parterapi

Virksomhedspleje

Personaletræning for grupper

Individuel coaching

Individuel samtale

Teambuilding gennem leg

Profil

Kontakt

               

Personaletræning for grupper

Hvem arbejder vi med

Vi kan arbejde med ledergrupper, virksomhedsejere samt personalegrupper. Det kan også være virksomhedsejere/ledere og ansatte i samme gruppe, afhængig af behovet.

Vi kan arbejde med

  • Samarbejde, kommunikation og skaberglæde

  • Kompetenceudvikling - afklaring

  • Omstrukturering

  • Konflikter

Samarbejde, kommunikation og skaberglæde

Hvis der i en virksomhed er en god kommunikation, fremmer det mange ting i virksomheden, f.eks. kan det fremme samarbejdet, arbejdsglæden og derved eventuelt også give et lavere sygefravær.

Få nye øjne på jeres gruppedynamik og samværsform. Vi kan være med til at afdække negative kommunikationsformer og fastlåste mønstre. Sammen med jer kan vi finde nye måder at kommunikere og samarbejde på.

Vi kan støtte gruppen i en direkte og klar kommunikation. Dels i de samtaler der foregår og igennem øvelser og undervisning.

Kompetenceudvikling - afklaring

Faglig og personlig forskellighed er en stor ressource hvis den bliver håndteret godt. Niels: "I starten, da jeg var leder af min familieinstitution, kunne jeg ikke forstå at mine medarbejdere ikke kunne håndtere 6 familier i en weekend, -for det kunne jeg jo selv. Så fandt jeg ud af at de arbejdede på en anden måde, - mere i dybden og detaljen. Det er klart at det er umuligt at gøre begge dele, - at have 6 familier og gå i dybden samtidig!"

Der kan gemme sig rigtig meget godt i en personalegruppe hvis den enkelte medarbejder kan komme frem og stå ved sig selv, med de særlige kompetencer han/hun har.

Omstrukturering

Ved en omstrukturering kan vi støtte virksomheden med at finde sig til rette. Vi kan f.eks. hjælpe med at lette overgangene til nye arbejdsforhold, kollegaer, opgaver etc. For nogle medarbejdere kan det være svært at foretage et stort skifte, det kan føles som en helt ny jobidentitet. Mange medarbejdere kan få noget ud af et kort arrangement hvor de møder deres nye kolleger på en kreativ måde.

Konflikthåndtering

Vi kan arbejde med konflikter mellem medarbejdere på en fordomsfri og vedholdende måde, der hjælper de involverede til at forstå hvad der foregår, så de har mulighed for at handle anderledes i samarbejdet.

Vores særlige styrke

I kraft af vores baggrund som psykoterapeuter har vi en viden om de personlige processer, som kan udspille sig ubevidst. Dette gør os i stand til at ”se dybere” og støtte den enkelte og personalegruppen som helhed, uden at det af den grund bliver terapeutisk.

Vi vil altid i vores arbejde med personalegrupper skelne mellem det faglige og private. Således forstået at vores fokus er rettet mod de faglige roller og det indbyrdes samarbejde.

For en virksomhed er der er en guldgrube at hente, ved at arbejde med personalets ressourcer og ved at støtte op om et godt arbejdsmiljø. Det er ikke kun virksomheden der har brug for medarbejderen. Ansatte har også brug for arbejdspladsen, som et vigtigt sted at realisere deres potentiale.

---------------------------------

Ifølge Institut for Konjunktur-Analyse er personlige uddannelsesplaner og kurser i personlig udvikling steget markant siden 1994, så kurser i personlig udvikling nu er den femte mest benyttede kursusform i den private sektor. Kilde: Jyllandsposten, Karriere, Kurser og Efteruddannelse d. 2. juni 2005.

 

Joan Nielsen  - Mobil: 30 28 85 85 - E-mail: kontakt@joannielsen.dk
Niels Steen Tvergaard Mobil: 40 79 12 44 - E-mail: niels@familiebehandling.dk

Haugårdsvej 23 - 9670 Løgstør